Kære alle,

I har muligvis allerede hørt den triste besked fra England,

at Julie Bowes, Caroles mor, gik bort mandag morgen, den 28 februar

efter den hårde kamp i sommers for at prøve at redde Carole, som bukkede under for covid-19.

Jeg har tændt lys for hende (’a ruby candle’ ville hun have sagt), og så dukkede de dejligste billeder op af

hendes livlige og altid sikre facon, som værtinde, koordinator, sangerinde, underholder, foredragsholder

og ikke mindst leder af den inderlige påske ceremoni.

 

Foto af Julie Browes

Disse billeder for mit indre syn var så levende og inspirerende, at det måtte følges op med de vedhæftede fotos.

Slet ikke nok til at yde hendes tilstedeværelse retfærdighed.

Julie og datter Carole
Foto Julie, Sheila, Anita, Gillian

Hun levede og åndede for Mazdaznans visdom, som hun helt fra barnsben havde lært i dagligdagen og

på sommerkurser sammen med barndomsveninderne I ser på fotoet: Anita, Sheila, Gillian (og Olive Fawley, som heller ikke er her mere).

De har sammen trofast stillet op til utallige internationale stævner, hvorom Julie med sin charmerende, nordengelske tørre humor

kunne berette at hun ikke forstod et ord af lektionerne ( fransk, ungarsk, hollandsk, tysk osv),

men blot sang med på Mazdaznan sangene og ellers nød at være ’i  energien’.

Hendes, og hendes veninder og datteren Caroles, modtagelse af os danskere,

når vi dukkede op til de britiske gahanbars var altid imødekommende og hjertelig.

Og vi nød alle godt af, at hun som professionel sanger og entertainer gavmildt optrådte

og endda indspillede cd’er med Mazdaznan sange.

Hjemme i Nordengland levede hun et lidt mere stille liv, havde små Mazdaznan undervisnings grupper,

og de sidste år passede sin parkinsonsramte mand Jeff indtil han gik bort for nogle år siden.

Og så havde hun det skønneste samspil med Carole, den udadvendte krudtugle af en datter.

Se dem blot sammen på det lidt utydelige foto;

svære at fotografere da de altid var i bevægelse med store grin, når de var sammen.

Sidste gang de fleste af os så hende var til vores Internationale Mazdaznan uge på Klint,

hvilket hun roste for at have ramt den sande Mazdaznan ånd, med nærværet og hjertevarmen,

mere enkelt i omgivelserne , men fokus på samværet og det spirituelle.

Det udtrykte hun stor glæde ved at have oplevet.

 Hun efterlader sig en søn og hans familie samt barnebarnet Lucy, som flere af os har mødt.

        Vi har meget at takke dig for Julie, og sender dig kærligt afsted!

 

                  Ære være dit minde – Have in your Heart sunshine!

 

 

På vegne af Mazdaznan i Danmark,

Irrenne

Julie Bowes fra England

synger: Ashem Vo-Ho

Ashem Vo-Ho

med Julie Bowes | Mazdaznan 2010