41 Jeg er ej ensom eller fjern
(e:030)
I Am What Men Call God
Ich bin, – von Menschen Gott genannt
1.
Jeg er ej ensom eller fjern,
bag stjernetåger gemt.
Jeg er det evige i alt
hvert støvkorn er mig kendt.
Jeg er den blide morgenvind
der vækker mark og eng.
Jeg er musikken fra en hæk
i strøm om havet hen.
2.
Jeg er i solens varme kys
min gråd er himlens regn
Jeg er det første forårspust
der hilser hver en egn.
Jeg er et frø der spirer frem.
En roses farvepragt.
Jeg er det skønne overalt
i tidens strøm nedlagt.
3.
Jeg er i fuglens glade sang
i skovens dybe sus.
Jeg er den hellige kraft
i hvert et åndepust
Jer er den hjertets harmoni
du ej forklare kan.
Jeg er den evige lov
der gør alt godt og sandt.
4.
Jeg er det evigt klare lys
en kraft der ej forgår.
Jeg er den stemme indeni
der sjælen fremad får.
Jeg er den høje tankes frugt
det greb der holder ud.
Den tanke der gør verden hel.
Af mennesker kaldt Gud.
Info: (oversat af Kate Drabæk)